Ulykke: Halvanden times ekstra rejsetid

Fire biler er involveret - politi og redning arbejder på stedet

Offentliggjort Sidst opdateret

En trafikulykke giver trafikale problemer på Vestmotorvejen lørdag formiddag i retning mod Fyn.

Det skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Fire biler skulle være involveret i ulykken.

Ulykken er sket på strækningen mellem 37 Sorø og 38 Slagelse Ø, hvor venstre spor er spærret.

Vejdirektoratet skriver på Trafikken.dk, at der er kødannelse og at man skal regne med halvanden times ekstra rejsetid.

Først i løbet af eftermiddagen forventes normal rejsetid.

Genåbner

Kort før klokken 12 skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter, at Vestmotorvejen er ved at genåbne.

Ingen personer er kommet alvorligt til skade i forbindelse med ulykken.

Powered by Labrador CMS