Uhyggeligt: Bil kørt i havn
Dykkere skal torsdag morgen forsøge at finde ud af, om der sad nogen i bil, der kørte i havnen i Svendborg
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Annonce
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
Dykkere på vej
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
Annonce
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.