Annonce
Uhyggelige beretninger om Cobraen
Flere har angiveligt haft besynderlige oplevelser med forlystelsen inden dødsulykken torsdag eftermiddag
Torsdag mistede en 14-årige pige livet i en tragisk ulykke i Tivoli Frihedens forlystelse Cobraen. Nu fortæller en kvinde til Stiften.dk, at der lød knirkelyde fra de bagerste vogne dagene inden ulykken.
Hendes to sønner sad angiveligt i Cobraen forinden.
Bremsede og knirkede
Annonce
- Cobraen knirkede højt, mens de var i fart, og de har aldrig hørt de knirkelyde før. Oppe ad den første, langsomme bakke på turen kunne den ikke trække eller køre ordentligt og bremsede i små bump, fortæller Helena Christensen til mediet.
Mediet har efter eget udsagn talt med flere, som beretter, at Cobraen var "vildere end normalt"
Tirsdag åbner Tivoli Friheden for første gang siden tragedien. Det bliver dog uden forlystelser.