Uhyggelig sag: Lille pige forsvundet
En mand er mistænkt for drab
En fireårig pige ved navn Athena Brownfield har været sporløst forsvundet i den lille by Cyril i den amerikanske delstat Oklahoma siden tirsdag.
Nu efterforskes pigens forsvinden som en drabssag, hvor et ægtepar er blevet anholdt.
Det skriver CNN.
Gik rundt helt alene
Sagen startede med, at en postmedarbejder fik øje på den fireåriges blot et år ældre storesøster, som gik helt alene rundt i gaderne.
Og senere viste det sig så, at Athena Brownfield var væk.
Det er endnu ikke lykkedes hverken det lokale politi eller Oklahoma State Bureau of Investigation, som også efterforsker sagen, at finde frem til pigen.
Mistænkt for drab
Torsdag blev en mand, 36-årige Ivon Adams, anholdt og sigtet for drab, mens hans hustru, 31-årige Alysia Adams, blev sigtet for omsorgssvigt.
Begge piger var i ægteparrets varetægt, da de forsvandt.
Den femårige er i statens varetægt. Hun var uskadt, da hun blev fundet.