Tv-kendis tiltalt for voldtægt

Han skal have haft sex med en sovende, fuld kvinde

Offentliggjort Sidst opdateret

Endnu en reality-deltager skal for retten - tiltalt for voldtægt.

Det skriver B.T

Manden, der er i 30'erne, skal have haft samleje med en kvinde i Aarhus i august 2021.

Hun sov og var beruset - og kunne derfor ikke give samtykke. 

Der er navneforbud i sagen - og den tiltalte nægter sig skyldig.

Det er kun få uger siden, hvor en anden reality-kendis, Teitur Skoubo, blev idømt to år og seks måneders fængsel for netop voldtægt. 

Sagen begynder ved Retten i Aarhus fredag. 

Straffelovens paragraf 216

Straffelovens paragraf 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der

1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller

2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2. For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, der har samleje med et barn under 12 år.

§ 225. Bestemmelserne i §§ 216-224 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje

Powered by Labrador CMS