Tungt bevæbnet politi ved skole
Politiet er massivt til stede
Politi med maskingeværer er fredag eftermiddag til stede på Torstorp Skole i Taastrup.
Årsagen er ifølge politiet, at der har været meldinger om skud i området, men politiet kan ikke finde tegn på en skudafgivelse.
Set i området
-Vi er stadig på skolen – men det er alene af hensyn til dialog med elever og ansatte, lyder det fra politiet.
I et opslag på Aula, som angiveligt er sendt af skolens ledelse, fremgår det, at elever og lærere er bag låste døre, og af forældre ikke skal hverken ringe eller møde op på skolen.
- Der er set en mand i området, som politiet er bekymret for, men vi er ikke bekendt med årsagen, lyder det i opslaget.
- Vi har været derude med hundepatruljer, og der er ikke fundet noget, som tyder på, at der er blevet skud, fortæller vagtchef Mads Dam fra Københavns Vestegns Politi til Ritzau.