Tumult ved fodboldkamp
Der var flere 'mindre' episoder ved aftenens kamp
Flere er anholdt efter fodboldkampen torsdag aften mellem Brøndby IF og Glasgow Rangers.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi.
Københavns Vestegns Politi har i samarbejde med en række andre politikredse været massivt tilstede ved Brøndby Stadion i dag både før, under og efter Europa League-kampen mellem Brøndby IF og Glasgow Rangers,
I forbindelse med kampen har der været enkelte episoder mellem fodboldfans og politiet.
Inden kampen forsøgte en gruppe Rangers-fans at komme ind på Brøndby Stadion, selv om de ikke havde reglementeret billet.
Det medførte mindre tumult ved indgang til udebaneafsnittet til stadion, og politiet måtte trække og bruge stave.
Efter kampen var der enkelte episoder, hvor uromagere forsøgte at komme over til modpartens fans, hvilket blev forhindret af politiet.
Fire anholdt
I alt blev fire personer anholdt i forbindelse med kampen. De er sigtet for almindelig vold eller vold mod politiet.
"Da flere af dem er ikke-EU borgere, vurderer anklagemyndigheden nu, om der skal ske fremstilling i grundlovsforhør", oplyser Politiet.