Truede hjemmeplejer med "at smadre hendes fjæs"

Var på besøg for at udlevere medicin til hans kone

Offentliggjort Sidst opdateret

En kvindelig medarbejder fra hjemmeplejen i Faxe Kommune blev tirsdag eftermiddag truet af en mand, da hun var på besøg for at udlevere noget medicin til hans kone på en adresse i Haslev. 

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Ville have piller  

Manden truede hjemmeplejeren med "at smadre hendes fjæs", hvis hun ikke udleverede piller til ham også og tog fat i hende, da hun forlod adressen. 

Det lykkedes dog ikke for manden at true sig til pillerne. 

Klokken 20.07 anholdt politiet en 56-årig mand fra lokalområdet, som blev sigtet for vold. Han blev afhørt og løsladt igen klokken 21.39.

En mand truede en kvindelig medarbejder i hjemmeplejen for at få piller.
En mand truede en kvindelig medarbejder i hjemmeplejen for at få piller.
Powered by Labrador CMS