Trist besked på vej i e-Boks

Der er en kedelig hilsen på vej fra politiet

Offentliggjort

Hele 180 bilister kan vente en kedelig hilsen fra politiet i e-Boks.

Det er resultatet af en stribe fartkontroller i Sydsjællands og Lolland-Falsters fra fredag og hen over weekenden.

Det skriver folketidende.dk.

164 kilometer i timen

Fredag morgen var en af politikredsens fotovogne opstillet på Sydmotorvejen fra klokken 06.31 og små fem timer frem.

Her kunne 66 bilister ikke holde sig under fartgrænsen på 110 kilometer i timen.

En af dem får et klip i kortet efter at have været oppe og snuse til en hastighed på 164 kilometer i timen.

Betinget frakendelse af kørekortet

Også fredag blev 35 knaldet for at køre for hurtigt på Stubbekøbingvej i Barup på Nordøstfalster.

Fem af de bilister kørte så hurtigt, at de får et klip i kortet.

Lørdag blev 63 bilister knaldet i en 60-zone på Stubbekøbingvej ved Nykøbing og står til en bøde.

10 af dem får et klip i kortet, og en bilist, der kørte 115 kilometer i timen i 60-zonen skal bestå en kontrollerende køre- og teoriprøve for at beholde sit kørekort.

Sidste fartkontrol i weekenden var søndag var på Gedser Landevej nær Væggerløse.

Her kørte 16 mere end de tilladte 80 kilometer i timen, og tre af dem får et klip i kortet.

Powered by Labrador CMS