Tricktyv 'krammer' sig til mobiltelefon

En 19-årig kvinde fik misbrugt sin venlighed

Offentliggjort Sidst opdateret

En tyv 'krammede' sig til en telefon.

Det trick kan ses på videoen over artiklen. 

Et kram er som udgangspunkt uskyldigt, og for de fleste af os er det venligt ment, men sådan er det ikke for alle.

For tricktyve er et kram en mulighed for at komme tæt nok på til at få fingrene i lommerne og fiske telefon, pung eller kreditkort op. 

"Det har vi før set eksempler på, og for nylig så vi det igen", oplyser Østjyllands Politi.

Venlighed misbrugt

En sen søndag aften ville en venlig 19-årig kvinde give nogle penge til tre udenlandske mænd, der gjorde klar til at lægge sig til at sove foran Magasin på Lille Torv i Aarhus. 

Her stjæler tricktyven kvindens telefon fra hendes taske
Her stjæler tricktyven kvindens telefon fra hendes taske

Efterfølgende ville den ene af de tre mænd give kvinden et kram som tak.

Først gav han hende ét kram, men så ville han pludselig give hende et mere. 

Anden gang udnyttede han dog muligheden for at hive hendes mobiltelefon op af jakkelommen, uden kvinden bemærkede det.

Tænk over kram

Takket være gode overvågningsbilleder og vakse betjente fandt vi nogle dage senere frem til manden, der blev anholdt og sigtet for tyveriet. 

Mobiltelefonen har kvinden dog ikke fået igen.

Politiet opfordrer til, at man tænker over, hvem man krammer - og i hvilken sammenhæng.

"Et andet godt råd er altid at have sine værdigenstande i lommer eller tasker med lynlås, eller i mindre tilgængelige inderlommer, så de bliver lidt sværere at være tricktyv", oplyser Østjyllands Politi.

Powered by Labrador CMS