Treårig forsvundet fra børnehave
Politiet kommer med særlig opfordring
Betjente leder nu på Ventevej i Frederikssund, hvor en treårig dreng er forsvundet fra en daginstitution.
Sådan skriver Nordsjællands Politi på X.
- Vi henstiller til de frivillige, der vil hjælpe med at lede efter den 3-årige dreng, at de holder sig ude af grønne områder, da det kan forstyrre politihundenes sporsøgning, lyder det i opslaget.
Ifølge politiet er der formentlig ikke en kriminel handling bag drengens forsvinden.
Billeder viser at politiet er massivt til stede i området.
Nyheder.dk har forsøgt at indhente en kommentar fra Nordsjællands Politi, som ikke har reageret på redaktionens henvendelser.
Flere dele af området er også spærret af, viser billeder fra stedet.
Opdateres
Vi er tilstede i området omkring Ventevej i Frederikssund, hvor vi leder efter en tre-årig dreng, der er bortgået fra sin daginstitution. Der er ikke noget, der tyder på en kriminel handling. #politidk
— Nordsjællands Politi (@NSJPoliti) August 19, 2024