Tre genhuses efter brand

Brand i beboelsesejendom

Offentliggjort Sidst opdateret

Midt- og Vestjyllands Politi advarede tirsdag aften borgere i Ikast i forbindelse med en brand i byen.

Det brændte i en beboelsesejendom med lejligheder i Frisenborgparken.

Der var brand i en lejlighed og ejendommens tagkonstruktion.

Evakueret

Alle beboere blev evakueret og ført i sikkerhed.

Der var en overgang melding om mulig farlig røg.

Alle borgere nordøst for brandstedet skulle lukke døre, vinduer og eventuelle ventilationsanlæg.

Det skriver vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi på X.

Under kontrol

Klokken 20.19 skriver vagtchefen, at branden vurderes at være under kontrol.

Den vil blive yderligere inddæmmet i løbet af den næste time.

Genhuses

Klokken 20.39 oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, at tre bebeoere genhuses for natten.

Slukning og efterslukning er fortsat i gang.

Brandårsagen er indtil videre ukendt.

Powered by Labrador CMS