Tre biler banker sammen

Vej er helt spærret

Offentliggjort Sidst opdateret

Tre biler er tirsdag formiddag braget sammen på Rute 21 fra Sjællands Odde mod Holbæk mellem Havnebyen og Overby Lyng.

Det bekræfter Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, overfor Ekstra Bladet.

- Tre biler er stødt sammen, og det er formentlig et harmonikasammenstød. Der er ingen alvorlig personskade, og alle de implicerede er ude af kørertøjerne, siger han.

Vejen er helt spærret i retning mod færgen fra Sjællands Odde.

Hvornår vejen bliver genåbnet er der endnu ingen melding om.

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI

Midt- og Vestsjællands Politi dækker Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner.

Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord.

Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi
Powered by Labrador CMS