Tre-årig på cykel påkørt af bil

Bag rattet sad en 89-årig kvinde

Offentliggjort

Mandag eftermiddag blev en tre-årig dreng på cykel påkørt af en bil på Korshøjen i Risskov ved Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Ifølge politikredsen blev bilen ført af en 89-årig kvinde.

Sammenstødet skete med lav hastighed, og drengen kom ikke umiddelbart til skade.

Han blev tilset i en ambulance og taget med til kontrol på hospitalet.

Powered by Labrador CMS