Annonce
Traktor ramte højspændingskabler
Det gik galt under arbejde med et påhæng. Nu har politiet spærret af
En traktor kom søndag i karambolage med et sæt højspændingsledninger i Løgumkloster under noget arbejde.
-Traktoren har været i gang med noget plovarbejde. Her rammer ploven kablerne, som falder ned, siger vagtchef ved Syd og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt til Newsbreak.dk.
Flere læsere har dog pointeret overfor Newsbreak.dk, at der ikke er tale om en plov, men en såkaldt skårlægger.
Annonce
Der er dog ikke sket noget personskade ved sammenstødet, og vagtchefen fortæller også, at politiet holder god afstand til uheldet.
- Det skal vi ikke i nærheden af. Det er en opgave for elværket, vi spærrer bare af, fortæller Erik Lindholdt til Newsbreak.dk.