Trak knive i masseslagsmål
Politiet har anholdt to personer
Fredag aften blev Østjyllands Politi ringet op fra Q8 tanken på Silkeborgvej i Åbyhøj.
På stedet skulle 10-12 personer være oppe at slås.
Opkaldet kom klokken 21.17. Det fremgår af døgnrapporten for Østjyllands Politi.
Annonce
Kort tid efter ankommer politiet med flere patruljer, men da har tumulten lagt sig.
To trak knive
Betjentene gennemgik videoovervågningen og kunne se, at to af de involverede personer på stedet havde trukket knive - dog uden at anvende dem.
Annonce
Ingen personer var kommet noget til eller ville medvirke til yderligere opklaring.
To anholdt
De to personer, der havde haft knive, blev anholdt og sigtet for overtrædelse af Knivloven.
De øvrige personer blev bortvist fra stedet.