Trafikkaos: Tog holder stille
Signalfejl er skyld i aflysninger og forsinkelser
Signalfejl flere steder påvirker onsdagens morgentrafik på Sjælland.
Ved Køge Nord er problemer med signalerne skyld i, at der kører færre tog mellem Køge Nord og Ringsted.
Det oplyser P4 Trafik på Twitter.
Der er indsat togbusser til de pendlere, som skal med toget.
- Der bliver indsat togbusser i timedrift. Øvrige tog fra København kører via Roskilde. Desuden er der spredte aflysninger for at give plads via Roskilde, lyder det.
Aflyste afgange
Fejlen betyder, at der ikke er plads til alle regionaltogene, hvilket medfører aflyste afgange mellem Roskilde og Holbæk, skriver DSB på deres hjemmeside.
I den modsatte retning skulle trafikken køre efter planen.
Flere aflysninger
Der er også trafikale udfordringer Klampenborg. En signalfejl her betyder, at passagerer, der skal med Kystbanen mellem København og Helsingør, løber ind i problemer.
- En signalfejl på Klampenborg station betyder forsinkelser og aflysninger mellem Helsingør og København, skriver P4 Trafik.