Totalt spærret: Lastbil væltet på motorvej

Trafikken ledes af - spærret i begge retninger

Offentliggjort

En lastbil er mandag formiddag væltet på E45 Østjyske Motorvej fra Vejle mod Horsens mellem <57> Horsens S og <56b> Horsens C.

Sydøstjyllands Politi oplyser i forbindelse med ulykken, at der kan forventes kø og at trafikken ledes af i begge retninger, da lastbilen spærrer både i nordgående og sydgående retning.

"Føreren af lastbilen er uskadt. Lastbilen ligger i både nord- og sydgående spor, hvorfor trafikken vil blive ledt af ved afkørsel 56B og 57", lyder det fra Sydøstjyllands Politi.

Powered by Labrador CMS