Tørstig tyv med dårlig mave

Anholdt og sigtet for butikstyveri

Offentliggjort

En 57-årig mand fra Odsherred blev onsdag aften sigtet for butikstyveri i Slagelse.

Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det er der egentlig ikke noget usædvanligt i.

Det usædvanlige består snarere i de varer, den 57-årige mand havde forsøgt at stjæle.

Ud over to flasker rom havde han også nappet to bøtter med kosttilskuddet "husk", der ifølge producentens hjemmeside 'bidrager til en normal fordøjelse og tarmfunktion'.

Anholdt og sigtet

Den 57-årige blev tilbageholdt af personalet i det varehus, hvor han blev tilbageholdt indtil politiet ankom.

Herefter blev han anholdt og sigtet for butikstyveri.

Powered by Labrador CMS