Annonce
Tørstig tyv anholdt i butik
En mand med en stor tørst blev anholdt i en butik, hvor han havde fyldt en pose med våde varer
En formentlig tørstig 43-årig mand er sigtet for butikstyveri, efter han havde fyldt en pose med spiritus nok til en gevaldig fest i en butik i Nykøbing Falster.
Sådan skriver Sydsjællands og Lolland-Falster Politi i døgnrapporten.
11 flasker sprut
Annonce
I posen havde han nemlig fyldt ni flasker vodka, en flaske rom og en flaske gin.
Den 43-årige valgte at gå gennem kassen uden at have betalt drikkevarerne, og han blev derfor pågrebet af personale på stedet, som tilbageholdt ham.
Fortørnet og anholdt
Annonce
Det blev han dog noget fortørnet over.
Da en patrulje ankom til stedet, blev den 43-årige sigtet for butikstyveri og kortvarigt anholdt.