Topspiller sigtet for voldtægt

Han nægter sig angiveligt skyldig

Københavns Byret behandler sagen.
Offentliggjort Sidst opdateret

En professionel fodboldspiller er blevet anholdt af politiet, der blandt andet har rejst sigtelse om voldtægt begået på et hotelværelse.

Det er kommet frem ved et grundlovsforhør i Københavns Byret lørdag.

Manden nægter sig skyldig, oplyser hans forsvarer, advokat Tenna Dabelsteen, inden dommeren lukker dørene for offentligheden.

Navneforbud nedlagt

Her har dommeren også besluttet at nedlægge navneforbud.

Den påståede voldtægt skete på Hotel Imperial i København i april. Ifølge den sigtelse, som anklageren læser op, skal der være tale om andet seksuelt forhold end samleje.

Tvunget til blowjob

Offeret skal være blevet tvunget til at give den sigtede et blowjob. Og det selv om offeret forsøgte at gøre modstand og flere gange sagde stop.

Desuden mener politiet, at manden har krænket to kvinders blufærdighed i juli og i august.

Powered by Labrador CMS