Tommy stadig savnet

Politiet indstiller den aktive eftersøgning

Offentliggjort

68-årige Tommy fra Nordjylland er sidst set onsdag i sidste uge.

Trods en intensiv eftersøgning med hunde, helikopter og opfølgning på diverse tips fra offentligheden er han stadig ikke fundet.

Da han første gang blev efterlyst søndag oplyste Nordjyllands Politi, at man i den indledende fase havde særligt fokus på området omkring Coop og Føtex i Frederikshavn.

Indstiller aktiv eftersøgning

Nordjyllands Politi har fulgt alle oplagte spor, men Tommy er stadig ikke fundet.

Derfor indstilles den aktive eftersøgning efter den 68-årige mand.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Tommy er forsvundet i Frederikshavn.

Klar til at rykke ud igen 

Hvis der kommer nye relevante oplysninger ind om Tommy, så genoptages eftersøgningen.

- Derfor er man velkommen til stadig at ringe til os på 114, hvis man har informationer af betydning for sagen og selvfølgelig, hvis man ser den savnede, som man i så fald bør tage kontakt til, siger Michael Karstenskov fra Nordjyllands Politi, der som efterforskningsleder har stået i spidsen for sagen.

Han takker offentligheden for det store engagement og hjælp i sagen.

- Det sætter vi stor pris – og det ved jeg, at også de pårørende har gjort. Tak skal I have, siger Michael Karstenskov.

De nærmeste pårørende til Tommy er orienteret om, at den aktive eftersøgning indstilles.

Powered by Labrador CMS