Toldere gør vildt fund i lastbil

31-årig stoppet i rutinekontrol

Offentliggjort Sidst opdateret

Ved en rutinemæssig stikprøvekontrol fandt toldere i maj 10 kilo kokain ved den dansk-tyske grænse.

Nu er der rejst sigtelse mod en 31-årig mand i sagen.

Det oplyser Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.

Fik mistanke

Hændelsen fandt sted mandag eftermiddag den 24. maj ved Frøslev Grænseovergang.

Her blev en lastbil på vej fra Holland til Danmark med en 31-årig mand bag rattet taget ud til kontrol af den særlige Politi- og Toldenhed, som er et samarbejde mellem Toldstyrelsen og Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Ved kontrollen fattede en tolder mistanke til køretøjet, der blev kørt til Toldstyrelsens undersøgelseshal nær grænsen. Her markerede en af styrelsens narkohunde tydeligt, at den havde færten af narkotika. Derefter blev køretøjet undersøgt grundigt, hvorefter de 10 kilo kokain blev fundet gemt i traileren, fortæller kontroldirektør i Toldstyrelsen, Michael Lund.

De 10 kilo kokain blev fundet gemt i lastbilens trailer. Det var narkohunde, der bragte tolderne på sporet.
De 10 kilo kokain blev fundet gemt i lastbilens trailer. Det var narkohunde, der bragte tolderne på sporet.

Skærpende omstændigheder

Den 31-årige mand, der er sigtet, er fra Holland.

Han er tiltalt for at have overtrådt straffelovens § 191, hvor der er tale om indsmugling under særligt skærpende omstændigheder.

Den hollandske mand nægter sig skyldig.

Retsmødet finder sted ved Retten i Esbjerg den 6. december.

Powered by Labrador CMS