Tog afsporet ved Københavns Hovedbanegård

Om bord var 15 passagerer

Et tog blev onsdag aften afsporet umiddelbart før perronen på Københavns Hovedbanegård. Det oplyser DSB.
Et tog blev onsdag aften afsporet umiddelbart før perronen på Københavns Hovedbanegård. Det oplyser DSB.
Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag aften blev et tog med cirka 15 passagerer afsporet.

Det fik Københavns Hovedbanegård til at gå i sort.

Nu er Havarikommissionen gået ind i sagen.

Et IC 3-tog fra Østerport Station blev onsdag aften cirka klokken 23 afsporet umiddelbart før perronen på Københavns Hovedbanegård.

Det bekræfter DSB's pressevagt over for Newsbreak.dk.

- Det kørte nogle ledninger over, oplyser pressevagten.

Siden har hovedbanegården altså været uden strøm.

Toget var så tæt på perronen, at passagererne selv kunne gå dertil - og ingen personer er kommet til skade.

Store problemer

Strømafbrydelsen har givet problemer i forhold til skiltning og udkald på banegården, lige som flere elevatorer og rulletrapper er ude af funktion.

Derudover kan der lige nu hverken benyttes billetautomater og Rejsekortstandere, og det er heller ikke muligt at købe billetter i billetsalget, oplyser DSB.

Havarikommission tilkaldt

Hvad der præcist skete, skal nu afklares.

Derfor er Havarikommissionen tilkaldt.

Togene kører efter planen, da strømafbrydelsen ikke omfatter kørestrøm og signaler.

Der er i øjeblikket ingen tidshorisont for udbedring af problemet.

Powered by Labrador CMS