To unge dræbt i ulykke

Forulykkede natten til søndag ved Randers

Bilen blev totalt smadret ved sammenstødet med træerne.
Offentliggjort Sidst opdateret

To unge mennesker er natten til søndag omkommet ved en alvorlig ulykke på Udbyhøjvej i Randers.

Der er tale om en 20-årig mand og en 16-årig pige.

De pårørende er netop blevet underrettet om den tragiske ulykke.

Politiet oplyser, at der fortsat arbejdes på stedet.

De to unge blev dræbt på stedet.

Høj fart

Politiet oplyser, at det formentligt er en kombination af høj fart med glat føre på grund af vand og blade på vejen, som har fået chaufføren til at miste herredømmet over bilen.

En bilinspektør arbejder på stedet. 

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvornår vejen atter bliver åbnet.

Powered by Labrador CMS