To stukket ned med kniv

To mænd stukket med kniv natten til lørdag

Offentliggjort Sidst opdateret

To mænd er natten til lørdag kørt på sygehuset, efter de blev ramt af knivstik i Smallegade i Herning. 

Det fortæller Allan Riis, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet modtog omkring klokken 03 et alarmopkald fra en borger, der var vidne til to grupper, som var kommet i klammeri.

Det var to personer fra den ene gruppe, som blev kørt til hospitalet med knivsår på hænder og ryg. 

Uden for livsfare

De to mænd er uden for livsfare, oplyser vagtchefen.

Hvem det var, der var kommet op at slås, ved politiet ikke. Heller ikke hvorfor klammeriet opstod. Det skyldes, at grupperingerne er lukkede i forhold til at tale med politiet.

Der er ingen anholdte i sagen, men politiet har noteret en masse navne i forbindelse med, at de var ude på stedet. Dem vil man så efterforske ud fra, lyder det.

KNIVLOV

Knivloven er del af Våbenloven, og den bestemmer, hvilke regler der gælder i forhold til at være i besiddelse eller bære knive samt hvilke knive, der er helt ulovlige. I udgangspunktet er det ulovligt at bære eller besidde knive på offentlige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber og lignende, medmindre der er tale om arbejde, sport og fritidsaktiviteter som eksempelvis jagt, lystfiskeri eller spejderlejr.

Det betyder også, at det er tilladt at have en lommekniv med sig, hvis man eksempelvis skal en tur i skoven, så længe der er tale om et “anerkendelsesværdigt formål”, er det altså lovligt. Derfor må du ikke have en lommekniv med i nattelivet eller supermarkedet, da dette er formålsløst.

Kilde: Legaldesk

- De ville slet ikke tale med os og samarbejde de her grupperinger, siger vagtchef, Allan Riis.

Ingen fra de to grupper ville tale med politiet. (Arkivfoto)
Ingen fra de to grupper ville tale med politiet. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS