To små børn i alvorlig ulykke

Alle i familien er kvæstet efter en ulykke

Offentliggjort Sidst opdateret

En familie med to små børn blev søndag eftermiddag hastet til hospitalet efter et alvorligt færdselsuheld på Ribevej nær Egebæk syd for Ribe. 

Sådan skriver JydskeVestkysten.

Alle kvæstet

Familien, som består af en 36-årig mand, en 38-årig kvinde og to børn på 1,5 og 2,5 år, er alle kvæstet, men deres præcise tilstand er endnu ukendt.

Uheldet involverede tre biler og fandt sted omkring klokken 12.30. 

Frontalt sammenstød

Omstændighederne er endnu uklare, men der var tale om et frontalt sammenstød. 

En bilinspektør er tilkaldt for at undersøge hændelsesforløbet, mens Ribevej forbliver totalt spærret uden en tidshorisont for genåbning.

Powered by Labrador CMS