To sigtet for at sætte ild til huse

Da beredskab var ved at slukke en brand, kom der ny brand i samme gade. To mænd sigtes for brandstiftelse

Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag eftermiddag skal to mænd stilles for en dommer, eftersom politiet mistænker, at de står bag to brande, som fandt sted lørdag. 

Det fremgår af et tweet fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Mændene på 25 og 35 år er sigtet for brandstiftelse efter de to brande i Nordborg på Als lørdag eftermiddag. Grundlovsforhøret begynder i Retten i Sønderborg klokken 13.30.

Mistænkt for brandstiftelse

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre. Følger dommeren ønsket, vil det blive holdt hemmeligt, hvad de sigtede eventuelt forklarer.

Mændene bliver sigtet for brandstiftelse. De mistænkes for at stå bag to brande i Storegade i Nordborg. Den første brand var i nummer 31 og blev anmeldt lørdag eftermiddag klokken 13.48.

Beboer indlagt

Under slukningsarbejdet opstod der klokken 14.46 en mindre brand i endnu en etageejendom i gaden. Denne gang i Storegade 27, hvor en politipatrulje kunne konstatere at der var brand også i den ejendom.

I forbindelse med den ene brand blev en beboer indlagt til observation for røgforgiftning. En brandmand er desuden kommet lettere til skade under slukningsarbejdet.

To mænd er sigtet for brand, og anklagemyndigheden ønsker dem varetægtsfængslet.
To mænd er sigtet for brand, og anklagemyndigheden ønsker dem varetægtsfængslet.
Powered by Labrador CMS