To personer stukket ned

Københavns Politi er fredag aften rykket ud i forbindelse med knivstik. Der er endnu ingen anholdte i sagen

Offentliggjort Sidst opdateret

To personer er fredag aften blevet ramt af kniv på Nørrebro i København.

Det oplyser Martin Kajberg, som er vagtchef hos Københavns Politi kort før klokken 20 fredag aften.

- Der er anmeldelse om knivstikkeri på Nørrebrogade 53, og vi konstaterer, at der er to personer, som er blevet stukket med kniv, siger han.

Vagtchefen kan ikke oplyse noget om de to personers tilstand. Politiet kender ikke et motiv, fortæller han.

Der er endnu ingen anholdelser, og kort før klokken 20 er politiet stadig til stede og arbejder på stedet.

To personer er blevet ramt under et knivstikkeri på Nørrebro.
To personer er blevet ramt under et knivstikkeri på Nørrebro.

KNIVLOV

Knivloven er del af Våbenloven, og den bestemmer, hvilke regler der gælder i forhold til at være i besiddelse eller bære knive samt hvilke knive, der er helt ulovlige. I udgangspunktet er det ulovligt at bære eller besidde knive på offentlige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber og lignende, medmindre der er tale om arbejde, sport og fritidsaktiviteter som eksempelvis jagt, lystfiskeri eller spejderlejr.

Det betyder også, at det er tilladt at have en lommekniv med sig, hvis man eksempelvis skal en tur i skoven, så længe der er tale om et “anerkendelsesværdigt formål”, er det altså lovligt. Derfor må du ikke have en lommekniv med i nattelivet eller supermarkedet, da dette er formålsløst.

Kilde: Legaldesk
Powered by Labrador CMS