To personer ført væk i hvide dragter

Ifølge politiet er der anmeldt en voldsepisode - muligvis er der tale om et knivstik

Offentliggjort Sidst opdateret

To personer er ifølge det regionale medie Nordjyske søndag morgen blevet ført væk af politiet efter en episode i Fjerritslev.

Personerne var iført hvide helkropsdækkende dragter - indimellem kaldet DNA-dragter - som politiet anvender i forbindelse med sikring af spor på eksempelvis en mulig gerningsmand.

Til Nordjyske har politivagtchef René Kortegaard oplyst, at politiet er til stede med flere patruljer efter en anmeldelse om en voldsepisode. 

Muligvis knivstikkeri

Muligvis er der tale om et knivstikkeri.

Ifølge mediet har der på stedet været en ambulance og to akutlægebiler.

Det har søndag morgen ikke været muligt for Ritzau at komme i kontakt med Nordjyllands Politi for at få oplysninger om antallet af ofre og deres tilstand.

NORDJYLLANDS POLITI

Nordjyllands Politi dækker Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Rebild kommuner.

Politikredsen beskæftiger cirka 850 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – som døgnet rundt arbejder for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Der bor godt 526.000 personer i alt i de nævnte kommuner (befolkningstal er pr. 1. kvartal 2020 og hentet hos Danmarks Statistik den 1. marts 2021).

Politistationer:

Nordjyllands Politi har også en landbetjent på Læsø og en afdeling ved Aalborg Lufthavn.

Kilde: Nordjyllands Politi

Powered by Labrador CMS