Annonce
To personer faldet i vandet fra båd
Personerne er faldet over bord fra en båd ved Flensborg Fjord
Politi og redningsfolk er fredag eftermiddag rykket ud til Flensborg Fjord, hvor to personer er faldet i vandet.
Det skriver JydskeVestkysten, der har fået hændelsen bekræftet af politiet.
- Vi har en mand, som bliver samlet op med en helikopter og fløjet til Odense Universitetshospital. Og så er der en anden person, som bliver sejlet til Flensborg Havn til et tysk hospital, siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Michael Karlsen, til avisen.
Annonce
Ikke yderligere oplysninger
Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen, skriver mediet.
Derfor kan de heller ikke sige noget om, hvilken tilstand de to personer er i.
Annonce
Politiet modtog anmeldelsen klokken 12.31.