To personer dræbt op til fodboldkamp

To personer har mistet livet 

Offentliggjort Sidst opdateret

To personer er blevet skuddræbt i Bruxelles forud for fodboldkampen mellem Belgien og Sverige.

Det oplyser anklagemyndigheden ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skudt i landsholdstrøje

Den belgiske avis Het Laatste Nieuws rapporterer, at det er to svenskere, der er skuddræbt.

Mindst en af personerne, som er blevet skudt, skal have haft en svensk landsholdstrøje på ifølge det lokale medie Sudinfo La Capitale, som viser billeder fra området.

Åbnede pludselig ild

Det skulle have fundet sted på Place Sainctelette kort efter klokken 19 ifølge politikilder.

En mand åbnede ild og råbte angiveligt "allahu akbar", da han steg af sin scooter og skød i flere retninger.

Powered by Labrador CMS