To med ambulance efter brand i lejlighed
En kvinde og hendes genbo er kørt på hospitalet efter en brand i en lejlighed
To personer er kørt på hospitalet, efter der opstod brand i en lejlighed i Mejerigade i Vrå kort før middag torsdag.
Sådan skriver TV2 Nord.
Spredte sig
Branden opstod i en ældre kvindes lejlighed, hvor den spredte sig fra komfuret til emhætten og herefter tagrummet, hvilket ga mi kraftig røgudvikling.
To personer blev behandlet for røgskader, herunder en genbo, der forsøgte at hjælpe ved at slukke for elektriciteten.
Opdaget af genbo
Den ene var kvindens genbo, som opdagede branden og slukkede strømmen i lejligheden.
- Ambulancen havde egentligt kigget på manden og besluttet sig for ikke at tage ham med, men politiet har vurderet, at han skal med. Han har meget adrenalin i kroppen, og jeg tror, det er en fornuftig beslutning, lyder det fra indsatslederen.
Beboerne i de 8-10 lejligheder har midlertidigt ikke adgang til deres boliger, mens beredskabet ventilerer bygningen for at fjerne røgen.