To mænd i voldsom flyvetur

Det må have været noget af et chok for de to i bilen

Offentliggjort Sidst opdateret

To unge mænd fik en gevaldig flyvetur fredag aften, da de kørte fra Sønderborg mod Dybbøl, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Newsbreak.dk. 

- De kommer ind i en venstresvingskurve og mister herredømmet over bilen. I det ene øjeblik er de også ovre i den modsatte vejbane, siger vagtchef John Christiansen.

Bilen ryger henad en græsplæne, og motoren bliver revet ud af den. 

Ender i træer

- De rammer flere træer på turen. En er i hvert fald lettere tilskadekommen, og en af dem er fra 2005, siger vagtchefen. 

Vagtchefen har en idé om, hvad der kunne være årsagen til det voldsomme uheld. 

- Når motoren ryger ud, så er det ofte som følge af høj fart. Men det er jo umuligt at bevise, fortæller han. 

To unge mænd sad i bilen, da den tog en gedigen flyvetur. En er kommet lettere til skade.
To unge mænd sad i bilen, da den tog en gedigen flyvetur. En er kommet lettere til skade.
Powered by Labrador CMS