To mænd efterlyses for hjemmerøveri

Torsdag den 17. november begik en gruppe gerningsmænd et hjemmerøveri i en lejlighed i Brønshøj

Offentliggjort Sidst opdateret

Københavns Politi efterlyser to mænd med billede efter et hjemmerøveri begået i en lejlighed på en vej, der hedder Ved Bellahøj Nord i Brønshøj. 

Røveriet skete 17. november klokken cirka 21, hvor i alt fem gerningsmænd ifølge politiet trængte ind i lejligheden, hvor de begik vold mod den forurettede, tog flere værdigenstande og forsvandt fra stedet. 

En person er på nuværende tidspunkt varetægtsfængslet i sagen, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Lyst kort hår

De efterlyste mistænkte beskrives som:

A:

Mand, cirka 25-35 år, 175-185 cm høj, almindelig af bygning, lyst kort hår, lys i huden. Han var iført briller, en sort jakke, hvid skjorte, sort bæltetaske, lyse jeans og sorte mokkasiner.

B:

Mand, 20-30 år, 180-190 cm høj, almindelig til kraftig af bygning, mørk i huden. Han var iført en blå jakke af mærket Stone Island, sort halsedisse, sort bæltetaske af mærket BLS, sorte træningsbukser og sorte sko.

Vi beder borgere med oplysninger i sagen om at henvende sig på telefon 1-1-4.

Her ses billeder af de to formodede gerningsmænd.
Her ses billeder af de to formodede gerningsmænd.
Powered by Labrador CMS