PRM / Op mod hver fjerde opsagde rejseforsikring i 2020 - nu skal særligt de unge være opmærksomme

Mange tusinde husstande, der sidste år opsagde deres rejseforsikring, skal være opmærksomme, når de nu planlægger deres sommerferie. Særligt de unge, der vil rejse med vennerne, skal sikre, at forældrenes rejseforsikring ikke er sat i bero

Mange tusinde husstande, der sidste år opsagde deres rejseforsikring, skal være opmærksomme, når de nu planlægger deres sommerferie. Særligt de unge, der vil rejse med vennerne, skal sikre, at forældrenes rejseforsikring ikke er sat i bero. (foto: If)
Mange tusinde husstande, der sidste år opsagde deres rejseforsikring, skal være opmærksomme, når de nu planlægger deres sommerferie. Særligt de unge, der vil rejse med vennerne, skal sikre, at forældrenes rejseforsikring ikke er sat i bero. (foto: If)

Pressemeddelelse fra If Skadeforsikring

Hver fjerde skal genkøbe
Gennem 2020 valgte rigtig mange husstande at opsige deres rejseforsikring, for at spare udgiften til en forsikring, som formentlig ikke blev nødvendig foreløbig.

Hos forsikringsselskabet If valgte op mod hver fjerde rejseforsikringskunde i 2020 at stille rejseforsikringen i bero. På den baggrund vurderer If, at det drejer sig om flere hundrede tusinde danskere, der skal huske at genkøbe rejseforsikring, hvis de nu med genåbningen af 19 EU-lande har planer om at rejse udenlands eller vil være bedst muligt stillet i tilfælde af afbestilling eller sygdom under ophold i dansk feriehus.

Særligt fokus har If på de unge familiemedlemmer, der er omfattet af forældrenes forsikring. De skal være opmærksomme på, om far eller mor har ændret på rejseforsikringen de seneste 15 måneder.

- En rejseforsikring dækker typisk hele husstandens medlemmer. Så hvis den unge, hjemmeboende datter eller søn planlægger en rejse med vennerne, skal de huske at tjekke om deres husstand fortsat har en rejseforsikring, forklarer kommunikationschef i If, Birgitte Ringbæk.

Også hvis den unge er flyttet hjemmefra, er der situationer, hvor man stadig er omfattet af forældrenes forsikring.

- Den unge, der flytter hjemmefra og bor alene, er, blandt andet hos If, omfattet af forældrenes indbo- og rejseforsikring indtil de fylder 21 år. Vel at mærke, hvis forældrene fortsat har en aktiv rejseforsikring. Derfor skal de unge tjekke, om de enten selv skal købe rejseforsikring, om de er omfattet af forældrenes rejseforsikring og ikke mindst gyldigheden af forsikringen, siger Birgitte Ringbæk.

- Hvis man ved, man vil ud at rejse, så er vores anbefaling at få styr på rejse- og afbestillingsforsikringen med det samme. Venter man til afrejsetidspunktet, kan der være en karensperiode på forsikringen, hvor dækningen vil være begrænset. Eller endnu værre, man kan ende med helt at glemme forsikringen", siger Birgitte Ringbæk.

To forskellige ting
If pointerer, at de unge skal have styr på både rejseforsikring og afbestillingsforsikring. Det er afbestillingsforsikringen, der er brug for inden man tager afsted på rejsen, mens rejseforsikringen hjælper under selve rejsen. Hvis Udenrigsministeriet pludselig fraråder rejser til det planlagte feriemål, er det således afbestillingsforsikringen, der skal i brug. Har man en rejseforsikring uden afbestillingsdækning, skal man kontakte forsikringsselskabet og få den opgraderet med afbestillingsdækning.

19 EU-lande er nu grønne
I alt 19 lande er grønne, når Europa igen inviterer indenfor fra lørdag den 26. juni kl. 16. Det drejer sig om: Belgien, Bulgarien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.

Den grønne farve indikerer, at smittetallet er så lavt, at det er forsvarligt at holde ferie i landet. Samtidig indebærer det, at danskere med gyldigt coronapas kan rejse frit uden at skulle testes før og efter rejsen og uden at skulle i isolation ved hjemkomsten. Man bør fortsat selv orientere sig løbende om, hvorvidt der er restriktioner, der besværliggør rejsen.

Kontakt:

Kommunikationschef Birgitte Ringbæk tlf.: 6120 5009 email: birgitte.ringbaek@if.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/op-mod-hver-fjerde-opsagde-rejseforsikring-i-2020---nu-skal-saerligt-de-unge-vaere-opmaerksomme?releaseId=13625197

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

Powered by Labrador CMS