To kvæstet: Én i kritisk tilstand
Politi og redning er lige nu til stede ved et slemt uheld på motorvejsforlængelse
Opdatering: Vejen er igen åben for trafik, oplyser Nordsjællands Politi.
En person er i kritisk tilstand efter en ulykke.
En alvorlig ulykke spærrer begge retninger af Hillerødmotorvejens forlængelse ved Alsønderup.
Derudover opfordrer politiet bilister til ikke at lave ulovlige vendinger, som er til fare for den øvrige færdsel.
Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få kontakt til Nordsjællands Politi, men Ekstra Bladet skriver, at en person er i kritisk tilstand.
En anden er kvæstet.
Årsagen til ulykken kan være uopmærksomhed, men der laves i skrivende stund tekniske undersøgelser på stedet.
Vi er stadig til stede på Hillerødmotorvejens forlængelse, hvor der laves tekniske undersøgelser i forbindelse med færdselsuheld. Vejen er stadig spærret - tidshorisont ukendt #politi.dk
— Nordsjællands Politi (@NSJPoliti) August 23, 2021
Ifølge Vejdirektoratet er der tale om Rute 267 Hillerød - Tisvildeleje mellem Rute 19, Tulstrup og rundkørsel Kagerup.
Al trafik bliver ledt væk fra strækningen.