To fængslet efter skuddrab

To mænd er sigtet for at have dræbt en 17-årig dreng med skud i Rødovre

Offentliggjort Sidst opdateret

Se video ovenfor og fotos i bunden af artiklen

To mænd er blevet varetægtsfængslet efter en voldsom skudepisode i en frisørsalon på Islevbrovej i Rødovre den 3. december, hvor en dreng blev dræbt og to andre blev såret. 

Begge mænd, som er henholdsvis 29 og 34 år, er sigtet for at have skudt og dræbt en 17-årig dreng fra Bulgarien og for drabsforsøg på en 15-årig dreng og en 28-årig mand, som også blev ramt af skud.

Efter forudgående efterforskning blev de to mænd pågrebet af politiet i en koordineret anholdelsesaktion mandag

Mændene er desuden sigtet for ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.

”Retten besluttede, at de to mænd skal varetægtsfængsles i foreløbig fire uger, og nu fortsætter politiets efterforskning,” siger senioranklager Rasmus Kim Petersen, anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi.

De to sigtede er blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

En 17-årig dreng fra Bulgarien blev dræbt af skud i Rødovre den 3. december.
En 17-årig dreng fra Bulgarien blev dræbt af skud i Rødovre den 3. december.
To mænd er blevet varetægtsfængslet efter den voldsomme skudepisode.
To mænd er blevet varetægtsfængslet efter den voldsomme skudepisode.
Powered by Labrador CMS