To dræbt i skuddrama

Flere er såret

Offentliggjort Sidst opdateret

To personer er dræbt og fire andre er såret efter et skyderi i det centrale Paris fredag.

To af de sårede er i kritisk tilstand. Det oplyser politiet i den franske hovedstad.

En mand på 69 år, der menes at have affyret skuddene, meldes anholdt.

Det er ovre

- Den mistænkte angreb for et år siden migranter i en lejr, rapporterer tv-stationen BFM TV.

Politiet siger, at skyderiet er ovre.

Lokale politiske ledere siger, at skyderiet fandt sted på et lokalt kurdisk center i Rue d'Enghien i et centralt distrikt nær Gare Du Nord i den franske hovedstad.

Talstærkt politi er rykket ud.
Talstærkt politi er rykket ud.

Ifølge de franske myndigheder er motivet bag skyderiet indtil videre ukendt.

En større politioperation fortsætter for at få klarlagt motivet til skyderiet.

Den franske indenrigsminister, Gérald Moussa Darmanin, var fredag eftermiddag på vej til stedet, hvor skyderiet fandt sted. Folk er blevet rådet til at holde sig væk fra området.

Et øjenvidne siger til det franske nyhedsbureau AFP, at syv eller otte skud blev affyret, hvilket udløste panik og kaos i gaden.

Powered by Labrador CMS