Ser du porno på nettet? Her skal du passe på

Det er ikke nødvendigvis helt ufarligt at se porno på nettet. Men man kan beskytte sig.

Ser du porno på nettet, og ved du, hvordan de kriminelle jagter dig? Genrefoto.
Ser du porno på nettet, og ved du, hvordan de kriminelle jagter dig? Genrefoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis du er typen, der søger efter porno på nettet, er du ikke alene. Men du risikerer at være mål for kriminelle, der er på jagt efter nogle helt særlige oplysninger om dig.

Softwareudbyderen Kaspersky, der blandt andet sælger antivirus-programmer, skriver, at det som sådan ikke er usikkert at søge efter porno på nettet, men at man skal passe på, man ikke falder i de kriminelles nye fælde.

Det var i 2018 mere sikkert at søge efter porno på nettet, end det var i 2017. Til gengæld er antallet af forsøg på at installere malware, forklædt som porno, på comptuere, steget mærkbart fra 2017 til 2018. Det skriver Kaspersky, der også tidligere har undersøgt markedet for salg af oplysninger om brugere på pornohjemmesider.

Den malware, der bliver forsøgt installeret, leder efter dine brugeroplysninger på pornosider, og den form for malware var i voldsom vækst i 2018, målt mod 2017, skriver Kaspersky.

Kasperskys eksperter har tidligere fandt ud af, at brugeroplysninger om adgang til pornorsider er penge værd på nettet, og nu har Kaspersky så udgivet en opdateret rapport, hvor eksperterne prøver at finde ud af, om der stadig er et marked for handel med folks data fra besøg på pornohjemmesider. Det er der.

Går efter brugeroplysninger

Hvor den form for malware ofte bliver brugt til at give de kriminelle adgang til eksempelvis dine bankoplysninger, blev eksperterne fra Kaspersky overraskede, da de indsamlede materiale til deres nye rapport.

– Det overraskede os, da vi så, at man nu går efter brugeroplysninger til pornosider, skriver Kaspersky i rapporten.

De kriminelle forsøger altså at installere malware på din computer, der målrettet går efter dine brugeroplysninger til blandt andet; Brazzers, Chaturbate, Pornhub, Myfreecams, Youporn, Wilshing, Motherless, XNXX og X-videos.

Ifølge Kaspersky er det særligt værd at påpege, at fokus fra de kriminelle særligt går på at skaffe oplysninger om folks brugernavne og adgangskoder til Pornhub og XNXX.

Sådan gør de kriminelle

De kriminelles metode er den, at de lader en bruger finde det, brugeren tror er et pornografisk videoklip. Når brugeren forsøger at afspille klippet, får man eksempelvis at vide, at man skal downloade et plugin for ta afspille klippet.

Gør brugeren det, kan man risikere at installere malware på sin computer. Metoden er ikke så effektiv mere, som den har været førhen, skriver Kaspersky, hvilket blandt andet kan handle om, at brugerne ikke når til at blive præsenteret for de falske videoklip til at starte med, fordi søgemaskinerne sorterer de falske hjemmesider fra.

Der findes andre måder, de kriminelle får installeret malware på din computer, men fælles for de forskellige metoder er altså, at der kan blive installeret forskellige former for malware på din computer.

Er der malware på alle pornosider?

Ifølge Kaspersky er det i udgangspunktet en myte, at folkene bag alle verdens pornosider gemmer farlig software i siderne, du besøger. Enhver hjemmeside, der har et betalende publikum, har ingen interesse i at skræmme kunderne væk, uanset den type indhold hjemmesiden har liggende.

Ifølge Kaspersky blev der i 2018 solgt tusindvis af sæt med brugernavne og adgangskoder til sider som Pornhub, der har en betalingsversion.

I rapporten råder Kaspersky brugere til at være påpasselige, når de søger efter porno. Nok er det mere sikkert at søge efter porno, men de kriminelle ved, at porno er populært, og de jagter særligt de brugere, der betaler for adgang til pornosider.

Powered by Labrador CMS