To dødsulykker i badeland
Det er anden gang på et halvt år
En 19-årig ung mand er død efter en tur i badeland.
Det er anden gang på et halvt år, en person er død i hallen.
Det skriver Randers Amtsavis.
Påskesøndag måtte livreddere forgæves kæmpe for den 19-åriges liv i Water & Wellness Randers efter, han blev fundet livløs på bunden af bassinet.
I november var det en 46-årig mand, der mistede livet i badelandet.
- Det er det værste, der kan ske sådan et sted som vores, siger Michael Steensgaard, direktør for Water & Wellness, til Randers Amtsavis.
Tilbudt hjælp
Flere badegæster er blevet tilbudt krisepsykolog til at bearbejde den voldsomme oplevelse i påsken.
Østjyllands Politi har ifølge avisen afsluttet sine undersøgelser.
Konklusionen er, at det er en tragisk ulykke.
Østjyllands Politi bekræfter drukneulykken. Deres undersøgelser er afsluttet.