Tisse-regning: 1.500 kroner

Det blev dyrt, at han ikke kunne holde sig

Offentliggjort Sidst opdateret

Når man skal - så skal man.

Men mon ikke en 28-årig udenlandsk mand alligevel ærgrer sig en smule over, at han valgte netop politigården i Nykøbing, da han søndag morgen skulle tisse.

For en betjent spottede nemlig den 28-årige i fuld gang med at urinere bag nogle parkerede biler.

Det fremgår af Døgnrapporten for Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.

Den 28-årige er nu sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Han står til en bøde på 1.500 kroner.

Powered by Labrador CMS