Timelangt kaos i morgentrafikken

Der er spærret på Vestmotorvejen torsdag morgen

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdateret 09.13: Der er åbnet for trafik igen, men normal trafik forventes først i løbet af formiddagen.

Se video ovenfor og fotos i bunden af artiklen

Der er helt spærret på E20 Vestmotorvejen i vestgående retning fra Ringsted mod Halsskov som følge af en alvorlig ulykke.

Der er minimum spærret i en time endnu, oplyser P4 på Twitter.

Fem biler er involveret i ulykken ifølge B.T.

- Der er ligeledes melding om en lægehelikopter på vej, hvorfor vi umiddelbart forventer tilskadekomne, oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi til B.T.

Ulykken er sket mellem 36 Ringsted N og Tuelsø Nord.

Lang kø og forlænget rejsetid

Man skal indstille sig på lang kø og længere rejsetid. 

Det forventes, at motorvejen først genåbner i løbet af formiddagen, hvilket skyldes et omfattende oprydningsarbejde.

Man skal indstille sig på kødannelse og længere rejsetid resten af myldretiden.

Trafikanter kan med fordel køre fra ved frakørsel 35 Ringsted Ø og benytte Rute 150 til Sorø, hvor man kan køre på motorvejen igen.

Der er sket en alvorlig trafikulykke på Vestmotorvejen, hvor fem biler er involveret.
Der er sket en alvorlig trafikulykke på Vestmotorvejen, hvor fem biler er involveret.
Ulykken spærrer motorvejen.
Ulykken spærrer motorvejen.

Opdateres...

Powered by Labrador CMS