- MEGET GROV SAG:

Tiltalt: Voldtog flere mindreårige drenge

Politiet tror, der kan være ofre, der ikke har henvendt sig endnu

Brand i london lukker heathrow lufthavn - Dagens Nyhedsoverblik
Brand i london lukker heathrow lufthavn - Dagens Nyhedsoverblik
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
00:25
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

En 56-årig mand fra Nordsjælland er tiltalt for voldtægt, forsøg på voldtægt og blufærdighedskrænkelse på flere mindreårige drenge.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Nogle af sagerne går helt tilbage til 2000.

- Der kan sidde flere ofre derude, som politiet gerne vil høre fra, siger anklager i sagen.

Huserede langs Køge Bugt

Overgrebene skal ifølge anklageskriftet have fundet sted på forskellige adresser i området langs Køge Bugt.

Manden er tiltalt for at have indledt seksuelle forhold til drengene fra de var 12 og 13 år gamle. 

I det ene tilfælde skulle overgrebene have stået på gennem seks år.

- Meget grov sag

- Der er tale om en meget grov sag. Vi kan ikke udelukke, at der er andre drenge, som manden også har forgrebet sig på. Hvis det er tilfældet, så skal de vide, at de stadigt kan kontakte Midt- og Vestsjællands Politi og fortælle os, hvad de ved, siger anklager Line Vetter.

I forbindelse med efterforskningen har politiet også fundet børneporno hos manden - herunder billeder og videooptagelser af den ene af de fire drenge.

På et retsmøde onsdag nedlagde retten navneforbud i forhold til den tiltalte.

Powered by Labrador CMS