Mødt af vildt syn på strand
Der er fredag blevet demonstreret mod det igangværende G7-møde på stranden ved britiske Cornwall, hvor mødet finder sted
Gruppen Extinction Rebellion har fredagen igennem demonstreret mod G7-topmødet, der netop nu finder sted i den britiske by Cornwall.
Gruppen demonstrerer mod klimaforandringer - hvilket blandt andet gav sig udslag i, at en række aktivister poserede som lig på stranden ved Cornwall.
Det skriver Reuters.
Lederne af de store G7-lande er samlet til deres første direkte møde i næsten to år med løfter om at donere en milliard doser covid-19 vaccine til fattige lande i en opvisning af sammenhold i de vestlige demokratier, skriver Ritzau.
De førende industrilande - Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og USA - har op til topmødet understreget behovet for tæt internationalt samarbejde om pandemien og netop klimaændringerne.
Se flere billeder herunder: