Tilbagekalder: Solgt i hele landet
Flere glas med oliven bliver kaldt tilbage, da de kan udgøre en sundhedsmæssig risiko
Lidl Danmark har nu tilbagekaldt et parti grønne oliven, som virksomheden har solgt i fire varianter.
Det skriver Fødevarestyrelsen.
Årsagen bag tilbagekaldelsen er, at der er fundet et for højt indhold af bly i fødevaren.
Annonce
Der er tale om Baresa Økologiske grønne oliven som har bedst før-markering 16/12-2022.
Af meddelelsen fremgår det ikke, hvor meget forhøjet mængden af bly er i produktet.
Styrelsen råder forbrugere til at smide produktet ud eller aflevere det tilbage i butikken, hvor det er købt.