Tidligere drabschef: -Ynkelig forklaring

Tidligere vicepolitiinspektør og drabschef Bent Thuesen kommenterer her, hvorfor der i de senere år er sket en forråelse hos nogle betjente. To betjente er netop dømt for at håne og filme død mand

Offentliggjort Sidst opdateret

To politiassistenter er netop idømt henholdsvis tre måneders ubetinget fængsel og 20 dages betinget fængsel i Københavns Byret. 

Den ene betjent brugte sin mobiltelefon til at filme en død mand, der lå nøgen og indsmurt i blod på gulvet. 

Den anden betjent poserede foran den døde. Betjentene kom med hånende og nedladende bemærkninger. 

Dommen indeholdt derudover flere andre punkter, hvor de to politiassistenter har udvist krænkende og nedladende adfærd i deres politiarbejde.

Manglende dømmekraft

Den ene betjent sagde i retten, at hans adfærd var påvirket af, at han havde gjort det for at overleve hverdagen i det hårde miljø, som han færdes i som politimand.

Jeg finder det dybt problematisk, når to politiassistenter på 35 og 36 år - med flere års erfaring med politiarbejde -  ikke er i stand til at løse en så forholdsvis almindelig opgave uden at være grænseoverskridende.

Det er helt afgørende, at politifolk opfører sig korrekt, hvis tilliden og respekten til politiet skal opretsholdes. Også når betjentene provokeres.

I den konkrete foreligger der næppe provokationer eller konflikter. Det er en helt ufarlig sag, der blot kræver et grundigt og seriøst politiarbejde.

Lyder ynkeligt

Betjentenes adfærd i en politiopgave som denne kan ikke undskyldes. Bemærkningen om, at de gjorde det for at overleve i det hårde miljø, lyder ynkelig i mine øre.

Efter min opfattelse er deres dømmekraft og moral ikke egnet til at varetage det ansvar, der ligger i at løse politiopgaver.

Forråelse i samfundet påvirker

Der er tydeligvis sket en forråelse i samfundet og ikke mindst i det kriminelle miljø. 

Respekten for medmennesker er for mange minimeret, og respekten for autoriteter er i nogle kredse helt forduftet.

Slagsmål, der før foregik med næverne, er blevet grovere og mere afstumpede med brug af knive og våben. 

Offentlig ansatte oplever ofte, at personlige trusler om vold og ødelæggelser fyger gennem luften, når en borger eller klient ikke får indfriet sine forventninger. 

Eksempelvis har omkring 35 procent af alle socialrådgivere i det seneste år været udsat for en eller anden form for trusler.

Vi ser ligeledes, hvordan fængselsbetjente flygter fra deres job på grund af den forråelse, der er i fængselsmiljøet.

Også i politiet

Langt den største del af befolkningen har stor respekt og forståelse for politiet. Ikke mindst for de opgaver, som betjentene udfører. 

Men det er jo hovedsagelig heller ikke den brede befolkningsgruppe, som fylder politiets hverdag.

Det betyder, at politibetjente dagligt konfronteres med nedladende og provokerende adfærd fra den gruppe, der generelt bruger enhver lejlighed til at vise disrespekt over for myndighederne – ikke mindst politiet.

Den afstumpede sprogbrug, provokationerne og konfrontationerne bliver således en del af hverdagen for den enkelte politibetjent. 

Det kan i enkelte af politiets afdelinger være kulturskabende i en negativ retning, så der også her sker en forråelse hos personalet.

Forråelse skaber subkultur

Jeg mener, at presset i en sådan subkultur kan være med til at præge virkelighedsbilledet og skabe selvbedragende forsvarsmekanismer hos enkelte politibetjente.

Det kan betyde, at den enkelte politibetjent ikke længere er i stand til at skabe en ordentlig kommunikation, vise respekt eller fastholde den nødvendige empati for andre.

Føler afmagt

Fængselsbetjentene kan få følelsen af utilstrækkelighed, når de stiltiende må se på, at de stærke fanger med rå og brutal vold styrer medfangerne. 

Fængselspersonalet vikles på den måde ind i en forråelsesspiral, som negativt påvirker kulturen og fængselsbetjentenes håndtering af konfliktsituationer.

Politibetjenten kan føle samme form for afmagt, når han eller hun gentagne gange bliver provokeret uden at have verbale værktøjer eller kompetencer til at løse konflikten.

Kræver empati og forståelse

Mange danskere følger med i de mange TV-udsendelser om politiets arbejde. 

Selvfølgelig ser vi, at der ikke altid er lige stor begejstring hos dem, der afsløres i at køre for stærkt eller på anden måde kommer i politiets søgelys. 

Her ser vi ofte en  afmagt og frustration, der bliver vendt mod politibetjenten, der har opgaven med at skrive bøden.

Det er selvfølgelig ikke personligt ment. Vreden er jo rettet mod selve uniformen.

Stærke egenskaber

Det kræver imidlertid gode og stærke personlige egenskaber hos den enkelte politibetjent at være i stand til at fastholde en fornuftig kommunikation uden at tage angrebet personligt. 

Desværre har jeg også ind i mellem siddet med tæerne bøjet helt bagud, når programmerne viser situationer, hvor betjenten ikke aflæser situationen korrekt. 

I stedet optræder betjenten med en arrogant attitude. 

Udsendelserne viser heldigvis også, at rigtig mange politiopgaver blive løst ved at politibetjentene bruger et sobert og værdigt sprog. Også selv om de bliver udsat for urimelige, verbale angreb. 

Faglig magtudøvelse kræver en høj grad af faglighed.

Mange konfliktopgaver

Politiet løser mange konfliktopgaver og indimellem er magtanvendelse nødvendig for at løse opgaven. Den dygtige politikvinde/mand forstår at skelne mellem den faglige magtudøvelse og den forråede magtudøvelse.

Stærke faglige kompetencer er afgørende for at undgå forråelse i politiet og andre steder.

Der er mænd, der slår deres koner og kærester, fordi skænderier udvikler sig til, at kvinden er manden verbalt overlegen. 

Det betyder, at manden føler afmagt og forråelsen i mandens tankegang tager føringen. Det kan betyde, at han  bruger sin fysiske magt. Så bliver han pludselig  den overlegne og vupti, så har fruen et blåt øje. 

Der er vel ingen, der betvivler vinderen af denne magtkamp.

Politiet har en god korpsånd

Heldigvis er der langt fra de to dømte politiassistenters adfærd til, hvad langt den største del af politistyrken står for. 

De fleste betjente forstår at tilpasse sprog og attitude til situationen og den person, de taler med. 

Det gælder lige fra den hjemløse alkoholiker på bænken til direktøren, der har kørt for stærkt på Strandvejen.

Det positive i denne sag med de to dømte betjente er da også, at der er så meget selvjustits i politiet, at det er de to betjentes kolleger, der har anmeldt sagen.

Bent Thuesen, der er tidligere vicepolitiinspektør og leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Syd- og Sønderjyllands Politi, arbejder som freelance journalist hos Newsbreak.dk.
Bent Thuesen, der er tidligere vicepolitiinspektør og leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Syd- og Sønderjyllands Politi, arbejder som freelance journalist hos Newsbreak.dk.
Powered by Labrador CMS