Tesfaye afviser: Vi beholder dem
Regeringen fastholder, at den vil beholde dna-prøver og fingeraftryk fra ikke-dømte i op til 20 år
Justitsminister Mattias Tesfaye (S) afviser at imødekomme et ønske fra regeringens støtteparti SF om at ændre et lovforslag, så politiet ikke kan beholde dna-prøver og fingeraftryk fra ikke-dømte i op til 20 år.
Det oplyser han i et svar til Folketingets Retsudvalg.
Regeringen har i starten af maj fremsat et lovforslag, der skal forlænge, hvor længe politiet må beholde dna-prøver og fingeraftryk fra sigtede, der ikke er blevet dømt.
Slettes efter 10 år
Det kan være sigtede, hvor anklagemyndigheden har opgivet en sag på grund af manglende beviser. Det kan også være tiltalte, der bliver frifundet af en dommer.
I dag må politiet beholde de to typer af tekniske beviser i op til ti år. Herefter skal de slettes. Regeringen vil forlænge den frist til 15 år i sager med en strafferamme, der overstiger fire års fængsel.
Møder kritik
Hvis sagen omhandler forbrydelser, hvor straffen kan blive over seks års fængsel, skal politiet kunne gemme dna-prøverne og fingeraftrykkene i op til 20 år ifølge regeringen.
Forslaget har mødt kritik fra blandt andet Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder og flere af regeringens støttepartier.
SF's retsordfører, Karina Lorentzen, har oplyst, at SF vil stille et ændringsforslag, der tager forlængelsen af fristerne for ikke-dømte ud af lovforslaget.
Efterforskning vigtigere
- Der er ikke kun et hensyn til politiets efterforskning, selv om det selvfølgelig er vigtigt. Der er også et hensyn til retten til et privatliv. Og jeg mener, at den balance er overskredet her, siger hun.
Det afviser Mattias Tesfaye i et svar til Retsudvalget.
- Med den foreslåede ordning tilsigtes der (...) en rimelig balance mellem hensynet til at sikre politiet bedst mulige forudsætninger for at efterforske og opklare kriminalitet og hensynet til personers ret til privatliv.
- Jeg kan på den baggrund ikke støtte et ændringsforslag som foreslået af spørgeren, skriver han.