Teenagere stoppet - forældre får bøden
Den ene får en bøde på 3.000 kroner - den anden skal slippe 1.500 kroner
Det kommer til at koste forældrene til to teenagedrenge en bøde på henholdsvis 1.500 kroner og 3.000 kroner - at deres 14-årige sønner mandag eftermiddag i Flakkebjerg syd for Slagelse blev standset på deres knallerter i forbindelse med politiets færdselskontrol.
Da begge drengene var 14 år havde de af åbenlyse årsager intet kørekort.
Det kan man først få, når man bliver 15 år.
Desuden kørte den ene på en knallert, der var ændret, så den kunne køre alt for hurtigt.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Sendes til forældrene
Da begge drenge var under 15 år, går bøderne for overtrædelserne videre til deres forældre.
Bøden for at køre uden kørekort er 1.500 kroner, og det er samme pris for den hurtige knallert.
Skulle politiet for anden gang møde den knallert, der havde fået lavet ændringer, så den kunne køre hurtigere end tilladt, så bliver den beslaglagt.