Teenagere efterlyses efter overfald
Frigiver billede og identitet på to drenge på 16
Sydøstjyllands Politi efterlyser fredag eftermiddag to 16-årige drenge i forbindelse med et overfald i Horsens.
De to er mistænkt for i forening med andre at have ovefaldet én person den 1. marts i år.
De har ifølge politiet både udøvet vold og udtalt trusler mod offeret, og nu beder Sydøstjyllands Politi om offentlighedens hjælp til at finde dem.
Grov vold
De to efterlyste er: Ghaith Ghali og Wael Abboud.
De er begge mistænkt for grov vold, røveri, vidnetrusler og frihedsberøvelse.
Ghaith Ghali: 16 år, spinkel af bygning og cirka 160 centimeter høj.
Wael Abboud: 16 år, spinkel af bygning og cirka 160 centimeter høj.
Ring til Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 1-1-4, hvis du har oplysninger om de to mistænkte voldsmænd.
15-årig fængslet
Tidligere fredag blev en 15-årig formodet medgerningsmand til overfaldet varetægtsfængslet i surrogat i fire uger.
Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om sagen eller de efterlyste at dele med offentligheden.